Spring til indhold
Mass IT

Blog

SPF, DKIM & DMARC – sådan beskytter du dit domæne mod misbrug

Spoofing er en af de mest brugte metoder til phishing. SPF, DKIM og DMARC afgør, hvem der må sende i dit navn – og hvad der sker, når nogen forsøger.

SPF, DKIM & DMARC – sådan beskytter du dit domæne mod misbrug

Har du nogensinde oplevet, at nogen udgiver sig for at være dig – fx ved at sende falske mails i dit navn?
Det kaldes spoofing, og det er en af de mest brugte metoder til phishing-angreb.

Heldigvis findes der tre vigtige værktøjer, som beskytter dit domæne og din virksomhed: SPF, DKIM og DMARC.

Vil du se, hvordan dit eget domæne står, kan du tjekke det her.

SPF: Hvem må sende mails fra dit domæne

SPF (Sender Policy Framework) er en slags adgangskontrol.
Her fortæller du internettet, hvilke mailservere der har lov til at sende mails på vegne af dit domæne.

👉 Uden SPF kan alle i princippet sende en mail med dit navn i “fra”-feltet.

DKIM: Er mailen ægte eller ændret på vejen?

DKIM (DomainKeys Identified Mail) sætter en digital “signatur” på dine mails.
Når modtagerens mailserver får din mail, kan den tjekke signaturen og se, om mailen virkelig kommer fra dig – og at den ikke er blevet ændret undervejs.

👉 Det svarer til at forsegle et brevkuvert, så modtageren kan se, hvis nogen har åbnet det.

DMARC – hvad skal der ske, hvis noget ser forkert ud?

DMARC (Domain-based Message Authentication, Reporting & Conformance) binder det hele sammen.
Her kan du selv bestemme, hvad der skal ske, hvis en mail ikke består SPF eller DKIM:

  • none = gør ikke noget (kun rapporter)
  • quarantine = læg i spam
  • reject = afvis mailen helt

👉 Samtidig får du rapporter, så du kan se, hvem der forsøger at misbruge dit domæne.

Hvorfor er det vigtigt?

  • Beskytter dit brand mod misbrug
  • Reducerer risikoen for phishing og svindel
  • Forbedrer chancen for, at dine mails ikke havner i spam

SPF, DKIM og DMARC er fundamentet for at sende mails sikkert og troværdigt.

Hvordan står dit eget domæne?

Med mit gratis tjek kan du på få sekunder se, om SPF, DKIM og DMARC er sat op på dit domæne, og hvad der eventuelt skal rettes. Tjekket læser kun det, der står offentligt om domænet.

Er der noget, der skal rettes, så kontakt mig, så kigger vi på det sammen.

Skrevet af Mads Hansen, indehaver af Mass IT ApS. Har du et spørgsmål til indlægget, er du velkommen til at kontakte mig.

Skal jeg kigge på jeres IT?

Jeg hjælper virksomheder med at få styr på Microsoft 365, sikkerhed, backup og drift, så I kan bruge tiden på forretningen.